Palm m500 Series Cell Phone User Manual


 
Kapitel 1 Side 79
Gør lommecomputeren klar til brug
Før du begynder at anvende din lommecomputer og Palm Desktop-
software, skal du foretage et par simple installationer.
Tilslutning af HotSync-holderen
Vigtigt! HotSync-holderen, som leveres sammen med din
lommecomputer, passer til et USB-stik. Hvis din
computer ikke har en USB-port, eller hvis du bruger
Windows 95, Windows NT eller en ældre Macintosh, kan
du bestille en seriel holder og adaptere hos din lokale
Palm-forhandler eller ved at ringe til det lokale InfoLine-
nummer, som er angivet på kortet med oplysninger om
kundesupport i hele verden. Læs den dokumentation, der
følger med den serielle holder, inden du færdiggør
installationsopgaverne.
1. Luk og sluk computeren.
2. Sæt USB-stikket i en USB-port på din computer.
3. Tilslut den ledning, der sidder bag på holderens USB-portstik, til AC-
adapterens ledning.
4. Sæt AC-adapteren i en stikkontakt.
Opladning af lommecomputeren
Placer din lommecomputer i holderen i to timer for at oplade den,
inden du tager den i brug. Herefter bør du sætte den i holderen et par
minutter hver dag, så batteriet genoplades til dets fulde kapacitet.
Hvis din lommecomputer lukker ned, fordi batteriet er helt afladet, vil
du stadig have cirka en uge til at genoplade batteriet, før du mister
dataene på din lommecomputer.